Dag 12:

Vi er tidligt oppe for at trekke. Vi skal op i et par kilometers højde via en meget kendt og smuk rute, over en tidligere vulkan. Her er vi nået et stykke op. I starten var det meget stenet og goldt. Der var tydelige spor efter den størknede lava.
Vi er nu nået tæt på toppen. Vi skal spise frokost ved den krystalklare bjergsø i baggrunden.
Her er det samme billede, blot uden os. Noget kønnere ikke? Vi mødte tre friske knægte fra Danmark, på vej opad. De fortalte at de havde spillet pool med en temmelig fuld lokal gut, som ikke spillede særligt godt. Hver gang han missede et stød, slog han hånden ned i bordet og råbte "fuck". Han spurgte dem, hvad det hed på dansk. De sagde at det hed "tørrestativ", så resten af aftenen vaklede han rundt, bankede hånden ned i bordet og råbte tørrestativ. De kan være listige og drillesyge, de danskere. Sjov lille historie, som vi grinte meget af, den sommer (selvom det var vinter hjemme i Danmark).
Den velfortjente frokost indtages (ikke i det grønne) ved søbredden. Det smagte himmelsk, og vi var jo selvfølgelig også lidt tættere på end normalt. I baggrunden ses Jo og Brendon (englændere) og i forgrunden ses Stuart, vores lokale guide. Han var mega frisk og havde samme syge humor som iern sjelv. Han led iøvrigt lidt af højdeskræk. Interessant jobvalg! Vi trænede Stuart i at sige: "Så går vi" og af hensyn til Jo og Brendon tilføjede han: "langsomt!"
Efter at have passeret over det højeste punkt begynder nedstigningen. Det er faktisk mere besværligt end opstigningen p.g.a. det løse grus og belastningen af lægmusklerne. Inden dette billede blev taget havde vi passeret et langt stykke igennem kraterets top. Det føltes som at gå på månen - vi forventede at se et amerikansk flag og et par efterladte Hasselblad kameraer, rundt om hver sten vi passerede.
Det sidste stykke af nedturen gik gennem en regnskov. Der var en helt speciel stemning og en frygtelig larm af cikader. Arbejdstilsynet havde lukket bulen - lige paa stedet. Turen var kun på 17 kilometer, men det tager tid at komme de 2 kilometer op og ned igen. Ialt 9 timer tog turen (heraf var de 1½ time overtid takket være Jo og Brendon). Det har indtil videre været højdepunktet på turen. Fantastisk flot og udfordrende. Det bliver svært at overgå. Greeeeeeeeaaatttttt. Det er ikke sidste gang, vi har været på bjergklatring.