I dag er det atter ud på landevejene og mod næste by, og flere oplevelser. Turen går mod Wellington (hovedstaden). Det er nogle lange strækninger vi får kørt hver gang, og man møder mange sjove ting undervejs. Som f.eks. denne restaurant i en gammel DC3/Dakota flyvemaskine. Desværre var den ikke åben endnu, da vi passerede forbi. Men jeg har faktisk prøvet at flyve med en tilsvarende maskine, (mellem Karup og Værløse) da jeg var soldat. |
 |
Lidt guf til jer forventningsfulde MC'ister. Og så endda af det rigtige mærke, godt nok den udgave med hængepatterne, men alligevel. Æggeskallen havde lige stoppet en ung fyr som havde været slem i trafikken. Rigtig slem, endda. Han fik i hvertfald både læst og skrevet .... og en fin seddel med hjem til mor, med et girokort ved. |
 |
Det blæser kraftigt i Wellington, som I kan se på det her billede. Den stod fint om aftenen (søjlen altså), men næste morgen så ...... ;o) |
 |
Denne bane fører op til et udkigspunkt, højt over byen. På vejen derop er der flere stoppesteder, bl.a. ved byens universitet. Flot og stejl tur. Vi tog først derop om aftenen. Billedet her er taget den følgende morgen, så I kan se dyret. |
 |
Sådan ser Wellington ud om aftenen. Men det er meget flottere i virkeligheden. Det gælder for stort set alt hvad vi forsøger at optage med kameraet. Men det kan da give et indtryk af lidt af horisonten. I morgen skal vi med færgen til Picton (på sydøen) så vi håber at det gode vejr fortsætter. Vi har hørt skrækkelige historier om meterhøje bølger og opkast og det der er værre (hvad det så end ka' være?). |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |