Dagens program består af en tur til den nærliggende Abel Tasmann nationalpark. For at komme ud til de mange forskellige muligheder (dagstrek, flerdagstrek, solbadning på hvid strand, sælkoloni o.m.a.) skal man med vandtaxi, Det er en oplevelse i sig selv. Man stiger om bord på landjorden, som på billedet her. Så kører traktoren os ud til vandkanten og bakker båden ned i vandet. Skipper bakker/sejler så fri af traileren, vender kajakken og afsted det går. |
 |
Der blev lige tid til en afstikker fra ruten. Vi skulle lige se denne specielle sten, som er delt i to stykker. En gammel maori legende siger at havets gud og en anden gud blev uenige om hvem stenen tilhørte. Når den var dækket af vand mente havguden at den var hans og omvendt, Til sidst blev det for meget for dem. Den blev flækket med et kæmpehug og delt i to stykker. Men de er ikke lige store så maorierne mener at når havet er i oprør er det fordi havets gud ikke er tilfreds med sin halvdel. |
 |
Vi sidder med redningsveste på. Det går over stok og sten. Der er virkelig knald på disse små vandtaxier. Os, der sad bagerst fik udleveret håndklæder. Vi blev faktisk ret våde, men sjovt var det. |
 |
Her møder vi en konkurerende taxi. De to "kollegaer" skulle lige have udvekslet ferieoplevelser. Og videre det gik. |
 |
Her er vi blevet sat af på den strand som vi har valgt. Et lille stykke paradis. Taxien farer videre i dagens program. |
 |
Der lå også katamaraner ved "vores" strand. De havde lige spist frokost og var klar til at sejle ud igen. Det var begyndt at blæse lidt op så de regnede med at kunne fortsætte for sejl. |
 |
Her er vi så "alene" på "vores" strand. Pretty nice ikke? |
 |
Da vi var blevet samlet op igen og blæst hjem, gennem høje bølger, til udgangspunktet var det blevet lavvande. Det kan tydeligt ses på dette billede. Traktorerne må meget længere ud for at hente taxi'erne hjem igen. Hjemturen var faktisk temmelig barsk, man skulle virkelig holde godt fast. Vi blev kastet op i luften og banket hårdt ned igen, for atter at stige til himmels (sådan føltes det). Men en spændende og sjov oplevelse.Op på stranden igen, tilbage ad landevejen og vi kunne klatre ned og atter få fast grund under fødderne. |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|