Dag 17:

Chancen for at skulle holde for et tog i NZ er meget lille. Jeg vil tro at der er 10 gange større chance for at komme til at køre en levende Possum ned end at komme til en overkørsel, netop som et tog passerer forbi. Her er det dog lykkedes at indfange et kørende tog. Vi passerede det på vejen og jeg kørte lidt længere frem for at vente, og vente, og vente. 10 minutter senere dukkede det op (med højst 30 km. i timen). Billedet er også lidt til svoger Kurt, som stadig har sin modelbane.
Så er det blevet frokosttid. Det smager altid mums i naturen.
Her er et par store jader. Ja billedet taler jo for sig selv, ikke?
De har faktisk en hel fabrik for store jader (og små).
Ingen paradis uden en slange. I dette tilfælde en punkteret slange. Ud med alle kufferterne og frem med reservehjulet. Heldigvis var det i orden og alt skiftegrejet var der også. Så det var en smal sag at få skiftet rundt. Det punkterede hjul var glodhedt. OK, vi var måske kommet lidt hurtigt rundt i de utallige sving, men det burde det vel kunne holde til. Man må køre 100 km/t på landevej hernede, det kan bare være lidt svært at holde hastigheden når der er så mange skarpe sving. Men vi har gjort vores bedste. Bente er blevet rigtig god til at holde fast i panikhåndtaget. Det er kun når hun falder i søvn og kommer til at slippe håndtaget med et brag, at vi begge bliver forskrækkede og mindst en af os vågner med et sæt.
Oven på sådan en krævende opgave trænger man til lidt trøst. her trøster jeg mig med en af mine lokale favoritkager: Marshmellow kage. (skumfiduskage). MUMS! I skal ikke frygte for mit vaegttab, hjemme i indvejningsklubben. Jeg er stadig i fuld kampvægt.
Lige et blik på Fox Glassier. Den skal vi se mere på i morgen. Måske med helikopter, om vejret, modet og pengene vil.