Dag 22:

I dag er igen en rejsedag. Vi skal fra Queenstown til Te Anau. Rejsedagene er "bare" køre og se dage, hvor vi ikke har planlagt nogen aktiviteter. Hvis der sker noget undervejs, er det bare en ekstra bonus. I dag var vi så heldige at passere forbi et damplokomotiv, netop som det skulle afsted med vognene fulde af forventningfulde turister. Her har toget netop netop sat i gang.
Her kommer det nærmere.
Og passerer forbi for fuld damp.   Vi beslutter os for at indlogere os i Te Anau og derefter fortsætte helt til Milford Sound. Stedet hvor vi skal på en dagscruise, i morgen. En slags prøvekørsel. (Der er ingen billeder af det øjeblik hvor vi belutter os for dette. Derfor står teksten her).
New Zealand virker som et meget tolerant og harmonisk land, med plads til alle. Uanset om de er sorte eller hvide, store eller små, eller taler forskellige sprog så ser de ud til at leve sammen i god forståelse. Som billedet viser, er de blot lidt nysgerrige over for fremmede.
Vi talte med et par lokale damer. De advarede os om et lokalt motionsløb der var i gang, lidt længere fremme på ruten. De var ellers meget venlige og talte lidt om vind og vejr. Var meget interesserede i hvor vi kom fra og ville vide hvordan Danmark var at leve i. Der kom flere interesserede til, og snart var vi en hel flok.
Vi fortalte lidt om snevejret derhjemme, netop nu. Lidt om vores dronning, Legoland, Håndbold VM. Men da vi kom til at snakke om politik og fortalte om vores høje beskatning i Danmark, var det slut med interessen. De her to damer vendte resolut rumpen til og forsvandt, mens de mumlede noget med at de skam også både blev plukket og klippet i New Zealand. De troede åbentbart ikke på os
Vi kørte videre og mødte, som lovet, det lokale motionsløb. Vi var ikke de eneste som måtte sætte farten ned.
Her ses en af løbslederne. De bruger hårde metoder hernede. Hvis en eller flere af løbsdeltagerne kommer uden for ruten, pudser de hundene på dem. Gad vide hvad de gør ved dem som ikke kan gennemføre, eller bare løber lidt langsommere (det er der jo ikke noget galt med, vel?).
Vi har her fået kæmpet os ind i feltet.
Feltet er blevet spredt. Men det er endnu for tidligt at udpege en favorit, endsige en vinder. Vi så dog en del udbrudsforsøg.
Vi er nu kommet fri af løbet og er standset for at nyde synet af dette vandfald.
Der er også et på den anden side.
Vi skal også igennem en 1,5 km lang tunnel, igennem bjerget. Bemærk skiltet. Lyset skifter kun hvert 15. minut.
Sådan kommer det til at se ud i morgen når vi sejler ud.
Med et af disse skibe.
Måske sidder hende her der stadig. Og vinker farvel til os? Bemærk flyveren.
En rislen for øjet. En rislende bæk.
Lige et bjerg mere. Bente mente ikke at det var nødvendigt at tage billedet (af endnu et bjerg). Det mente jeg nu at det var. Har jeg ret?
Sådan ser bagsædet ud, efter 3 ugers tur, på en god dag.