Dette billede er fra Cooks Beach. En af de mange strande i Mercury Bay. Vores hotel ligger lige ud til Mercury Bay. |
 |
Vi har her fundet ud af, at vi kan køre tættere på et sted kaldet Cathedral Cove. Det skulle være rigtigt flot, sagde hotelfatter, så det måtte vi simpelthen ud at se, om det nu også kunne passe. |
 |
Så er vi på vej ned mod Cathedral Cove. En spadseretur paa 45 min. op og ned af trapper og grusstier. Udsigten er fantastisk. Undervejs er der flere udsigtspunkter. Dette er et af dem. |
 |
Lidt tættere paa katedralen. Flot ikke? Det er nogen store sten, de har fået smidt i vandet på de kanter. Det var vist noget med en kyklop. |
 |
Sådan ser Cathedral Cove ud. Den er opstået ved at vandet er skvulpet frem og tilbage i milioner af år. Det kan man da kalde tålmodighed. Ikke engang det nye radiohus eller IC4 togene har taget så lang tid! |
 |
Bounty strand med katedralen i baggrunden. Skyfri himmel. Det var en varm tur - både frem og tilbage igen. Men absolut turen vaerd. |
 |
Her er kameraet vendt væk fra katedralen. Heller ikke værst vel? |
 |
Bente sopper i det varme vand. Der kommer pludselig nogle store bølger, så er det med at komme tilbage i sikkerhed eller blive meget våd. Jeg håber på et godt actionbillede. |
 |
Her får familien Pedersen friske jordbær med fløde. OK, en af os fik fløde på, men jeg kan tåle det (der er et stykke tid endnu til jeg skal på vægten). |
 |
Lige et billede af friske jordbær, hvis I skulle ha' glemt hvordan sådan nogen ser ud. De smager godt. Især når fløden er blevet blandet godt sammen med saften og sukkeret. Mums! |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|